3 modekup, du kan gøre på Roskilde Festival
Design dit eget smykke, få fingre i en budgetvenlig læderjakke, og lav en af tidens tie-dye T-shirts. Vi guider til tre stande, du skal lægge vejen forbi på årets festival
AfDesign dit eget smykke hos Maanesten
Det populære danske smykkemærke lancerer limited edition-kollektionen My Talisman, som giver dig mulighed for at sammensætte et armbånd, en halskæde eller et par øreringe med forskellige vedhæng. Vælg mellem flere forskellige figurer, som kan kombineres med ægte krystaller, der repræsenterer et af de fire astrologiske elementer: jord, vand, ild og luft.
Derudover vil Maanesten sælge ud af ældre kollektioner til udsalgspriser.

Sæt dit eget præg på Coster Copenhagen
Der er masser af tilbud i Coster Copenhagens stand på Roskilde Festival. Du kan blandt andet få tre T-shirts for 200 kroner, en strik for 250 kroner, et par shorts for 150 kroner og en læderjakke for 500 kroner.
Derudover tilbyder Coster Copenhagen, at du kan sætte dit eget præg på dit køb – uden at betale ekstra. Det er blandt andet muligt at lave tie-dye, printe et personligt billede eller stryge et mærke på tøjet.

Festivaludsalg hos Sofie Schnoor
Der er masser af procenter at spare hos Sofie Schnoor, hvor du kan spare 50-70 procent af udsalgspriserne på mærkets tidligere kollektioner.
Her vil være alt fra T-shirts og nederdele med print til læderjakker med nitter og accessories.
