
5 til Marlie
I går mødte vi undertøjsdesigneren for Marlies Dekkers og så nærmere på den nye kollektion
AfMarlies Dekkers har designet en ny kollektion inspireret af Afrika og Costume var inviteret til pressebrunch for at komme tæt på kollektionen og Marlie selv.
Selve kollektionen emmer af Afrikas vildskab og smukke landskaber. Designet er ekstravagant og vellavet med feminine detaljer og flotte gennemtænkte materialer, der afspejler alt fra den smukke jord, savanne og kæmpe vandfald. Vi fik os en snak med Marlie.
Hvad er dit yndlingspiece fra den nye kollektion?
Marlie har ikke ét yndlingspiece, men tænker meget på, at hun designer til en kvinde, der gerne vil føle sig sexet og kan være stolt af sig selv - men ikke nødvendigvis altid er i samme humør. “I try to design things for different moods and different women”, sagde Marlie.
Hvem designer du til?
Kvindens krop er et canvas forklarer Marlie os - og hun ønsker at “kiss the naughty women awake" og udfordre kvinder til at gå med mere sexet undertøj og se dem selv som smukke.
Hvad er det bedste ved dit job?
At vågne hver morgen og være lykkelig, fordi hun får lov til at gøre det, som hun er bedst til: at designe undertøj til kvinder.
Hvad er det mest kedelige ved dit job?
Marlie forklarer, at hun er mest drevet af den kreative proces og det med at drive selve virksomheden rent forretningsmæssigt er selvfølgelig en stor del af jobbet - men det der inspirerer hende mindst.
Hvad synes du om København og Skandinavien?
Marlie er meget draget af Skandinavien og elsker vores film og designs. For Marlie minder Skandinavien meget om Holland, hvor hun er fra: Mænd og kvinder arbejder sammen som søstre og brødre forklarer hun, og der er ingen sexede undertoner. “People have respect and you can show your underwear without people staring. I want to please women - not the men”, sagde Marlie.