Agent Provocateur bruger tidligere medarbejder som model

Agent Provocateurs nye kampagnemodel er ikke supermodel eller erfaren inden for modelbranchen – hun er deres tidligere butiksekspedient

Pamola Faith og Alice Hawkins stod tidligere og foldede satin og blonder hos lingerimærket Agent Provocateur om eftermiddagen. I dag er de to kvinder vendt tilbage som henholdsvis model og fotograf på den nye AW15-lingeri-kampagne fra Agent Provocateur #Knickersforever.

Tidligere Agent Provocateur-modeller tæller blandt andre garvede modeller som Pixie Geldof, Helena Christensen og Alice Dellal, og nu er Pamola Faith den næste i rækken af smukke Agent Provocateur-modeller, der lægger krop til det sexede lingeri.

De flotte billeder, der i bedste Agent Provocateur-stil er superglamourøse, er inspireret af en samling polaroidbilleder taget fra dagene som butiksassistent og viser, hvad der sker bag butikkens sorte lakerede døre.

Få et sneak peak på kampagnen og kollektionen her: