Costumes moderedaktør får ny blog

Blogger-netværket Bisou relanceres og i den forbindelse præsenteres to nye blogs

Costumes moderedaktør Maiken Winther har gennem flere år blogget sammen med Cindie Dahl Hiort under navnet Brigade Noir, men nu går de to hver til sit og du kan fremover finde Maikens blog på Nouvelle.dk og Cindies under navnet Into the Shades. Nouvelle inviterer læserne indenfor i Maiken's minimalistiske og stilsikre univers, der inspirerer med fortællinger fra hendes liv som moderedaktør på Costume. Med et skarpt æstetisk øje udvælger hun nøje både skønhed og mode til sine følgere på Nouvelle. Følg Maiken på Instagram og få et indblik i hendes hverdag på m_nouvelle.

Relancering af Bisou

Derudover relanceres Bisou i samarbejde med Ironflag design studio (der blandt andet har Dansk Magazine, Trine Tuxen jewelry, Copenhagen Fashion Week, Mads Nørgaard og Soulland i porteføljen). Den nye Bisou.dk side er lavet ud fra de muligheder indenfor online kommunikation, som moderne modeblogs fører med sig.

Om de nye tiltag siger co-founder af Bisou, Tikkie Oestrich Iversen:

“Bisou blev sidste år skabt ud fra en idé om hvordan et moderne, kreativt blogfællesskab kunne være. Hele grobunden for Bisou har været et stærkt samarbejde mellem de involverede bloggere, hvor gode ideer kunne vokse og hvor bloggernes forskellige baggrunde og tilgang til mediet, kunne bruges som en fælles styrke. Fra på fredag vil Bisou.dk ikke bare være en fælles side for vores seks blogs, men også være en side, hvor der løbende kommer nyheder, konkurrencer, updates og meget mere fra Bisou universet. Vi er meget stolte af det resultat, vi sammen med Ironflag er kommet frem til.”

Kom til lanceringsfest