Dansk mærke går konkurs

Efter 29 år i modebranchen drejer den kendte virksomhed nøglen om

© Dyrberg/Kern

Designduoen Gitte Dyrberg og Henrik Kern har designet smykker siden 1990, men i dag blev den danske virksomhed erklæret konkurs. Det skriver DR Nyheder.

Smykkefirmaet har haft et historisk skidt år med et underskud på 39 milioner kroner, og trods forsøg på at redde Dyrberg/Kern måtte mærket se sig nødsaget til at dreje nøglen om.

Tidligere på året udtalte Henning Kern til Berlingske, at underskudet først og fremmest skyldes den stigende konkurrence fra highstreetmærker som H&M og Zara:

“Du kan nu gå ned og købe øreringe til 30 kroner, som ligner noget, vi laver til 399 kroner (…) det er et andet forbrugsmønster og det lider vi meget under.”

Konkursen stopper dog ikke smykkesalget. Dyrberg/Kerns webshop bliver overtaget af virksomheden Fashion Shopping, som vil fortsat vil forhandle mærkets smykker.