Dansk smykkefirma samarbejder med Millie Bobby Brown
Den 15-årige stjerneskuespiller fra Stranger Things er ny ambassadør for Pandora
AfSiden Millie Bobby Brown første gang tonede over skærmen i 2016 som Eleven i Stranger Things, har den blot 15-årige skuespiller taget verden med storm.
Porteføljen tæller blandt andet forsider på toneangivende magasiner som Harper's Bazaar, Teen Vogue og W Magazine, to Emmy-nomineringer og titlen som den yngste Unicef Goodwill-ambassadør nogensinde.
Næste projekt for den ombejlede stjerne er et to-årigt partnerskab med danske Pandora.
“Jeg er meget beæret over at samarbejde med Pandora. Jeg elsker Pandora, fordi alle kan fortælle deres egen historie, og hvert symbol kan repræsentere din individualitet,” siger Brown om det nye samarbejde.
Millie Bobby Brown er ansigt og ambassadør for en ny Pandora-kollektion, som lanceres senere på året. Kampagnebillederne er skudt af den anerkendte modefotograf Cass Bird i Millie Bobby Browns hjemby Atlanta, Georgia, hvor skuespilleren bærer sine personline favoritter fra den nye smykkekollektion.
Kampagnen lanceres digitalt til oktober, hvor du kan følge med på hashtagget #PandoraxMillieBobbyBrown.
