©

De 20 mest instagrammede brands

Nike, Prada, Vans eller Louis Vuitton: Se hvilke brands, der er mest nævnt, og hvilke, der har flest følgere

De fleste af os er ret vilde med Instagram – og det har de fleste brands luret. Det er derfor ikke ualmindeligt, at brands afsætter betydelige ressourcer til det sociale medie. Både til deres egne konti, til at inspirere forbrugerne og for at få modeuge-gængere til at skrive om dem.

Og selvfølgelig er der her nogle mærker, der gør det bedre end andre.

En ny undersøgelse, lavet af amerikanske Macy's, viser nu, hvilke modehuse, der er førende på den sociale medieplatform i både #hashtags og følgere, samt det samlede engagement. Resultaterne kom ikke som den store overraskelse for os: Det største brand på det sociale medie, Instagram, er det over 50 år gamle, amerikanske sportsbrand, Nike.

PRADA, VANS OG LOUIS VUITTON PÅ INSTAGRAM

Nike topper listen med både 47,7 millioner hashtags og 18,7 millioner følgere og – og der er langt ned til 2. pladsen. Her ligger det italienske modehus, Prada, med 18,7 millioner hashtags og 4,2 millioner følgere.

En anden overraskelse er måske Vans Shoes, der både slog Fendi, Burberry og Louis Vuitton i hashtags med 14,7 millioner. På 2. pladsen over følgere kommer Adidas Originals, men de er ikke engang ranket på hashtag-listen.

Hvis du ikke følger hverken Nike eller Prada på Instagram, så skal du gøre det med det samme – og glem ikke at følge vores egen Instagram på @costumedk.

Se de fulde placeringer nedenfor.