
Design på budget
Læs guiden og find ud af, hvor du kan shoppe designervarer til udsalgspriser
AfSo Last Season
So Last Season er både en webshop og en fysisk butik på Bragesgade 10C på Nørrebro. Som navnet så fint afslører, er der fokus på varer fra ældre sæsoner, hvorfor de også sælges til stærkt nedsatte priser.
De har blandt andet mærker som:
Preen, Stella McCartney, Wackerhaus, Stine Goya, Barbara í Gongini, Dansk, Phillip Lim, Peter Jensen, Yvonne Koné, Zarah Voight og mange mange flere.
Besøg dem online på solastseason.dk.

The Outnet
Teamet bag luksus designershoppen net-a-porter.com har også den populære webshop The Outnet, der sælger designervarer til tilbudspriser.
Natalie Massenet, der er grundlægger af net-a-porter.com siger: “Great fashion won't disappear - it will go to The Outnet”.
De har over 200 designere som blandt andet 3.1 Phillip Lim, Alexander Wang, Preen, Isabel Marant, Burberry Prorsum, Rick Owens, Chloé, Stella McCartney og mange mange flere.
Påsøg webshoppen på theoutnet.com.

Yoox
Endnu en webshop med designervarer til halv pris er yoox.com, der sælger til, hvad de kalder Yoox-priser, der er ca. halv pris af andre steder. Her er varer fra tidligere sæsoner fra blandt andet designere som Marni, Miu Miu, Missoni og Prada. De har især rigtig mange fine sko.

Designers Remix
Mange webshops har også deres eget outlet med varer på udsalg fra de udgåede sæsoner.
Besøg blandt andet designersremix.com.

Munthe plus Simonsen
Munthe plus Simonsen har ligeledes en shop med tidligere styles som en del af deres webshop på muntheplussimonsen.dk.

Acne
Acne har også et outlet på deres webshop. Her skal du dog registrere dig for at shoppe, men det tager kun 2 minutter og herefter har du adgang til Acne på 50%.
Besøgs Acnes outlet på acnestudios.com.

Wood Wood
Du finder også en udsalgsafdeling på Wood Woods hjemmeside. Omkring udsalget bugner den med varer og der er også ting fra lageret, som slet ikke er i butikken.
Besøg den på woodwood.dk.

Stine Goya
På stinegoya.com finder du ligeledes en lille afdeling, hvor hendes varer fra tidligere kollektioner er sat ned med 50%. Der er begrænset antal, men du kan sagtens gøre et kup, hvis du er hurtig.

Stylepaste
Stylepaste er endnu en af de webshops, der har en fast udsalgs-fane. Den er klart værd at holde øje med.
Find den på stylepaste.com.
Det er i det hele taget bare med at kigge godt efter på din yndlingswebshop - for den har sikkert et outlet liggende.

Du kan også vælge at blive medlem af et af de mange kampagnesites. De sælger ud fra forskellige brands til gode priser og kører hele tiden nye kampagner med nye tilbud.
Besøg for eksempel:
Fashionistas.dk (her skal du søge medlemskab og bliver herefter inviteret til outlets i Gothersgade i København)
