
Det vidste du ikke om Burhan G
Da sønnen Dallas blev født tog musiker Burhan G en stor beslutning og ændrede sin livsstil. Han vil ikke belære andre om, hvilke valg de skal træffe i livet, men vil gerne inspirere
AfJeg er ikke perfekt
Efter sønnens fødsel besluttede Burhan sig derfor for at blive veganer, hvilket betyder, at han nu kun spiser en plantebaseret kost.
“Jeg tog de der små skridt, som man tit gør. Først spiste jeg ikke rødt kød, så kylling, og pludselig spiste jeg kun fisk. Nu spiser jeg kun plantebaseret mad. Det er jo ikke for at være frelst, men det fungerer for mig. Jeg kan mærke på min krop, at det er godt.”
Burhan stræber altid efter at give sin krop det bedste og har blandt andet også prøvet at spise efter principperne for paleo og raw food. Men det er første gang, det holder ved i lang tid og er blevet til en livsstil.
“Men jeg er ikke perfekt. Jeg tager stadig lidt for lange bade og kører bil. Jeg kan jo ikke sætte mig ned og sige 'Så, nu flytter vi ud på en gård og bliver selvforsynende'. Jo, det kunne jeg godt, men vores liv skal hænge sammen. Enhver lille ting gør en forskel, og jeg synes, jeg har et ansvar for mig selv, min familie og miljøet – den verden, min søn vokser op i.”
En ting er familien – men hvad med karrieren? Burhan G har siden han brød igennem med singlen Burhan G i 2003 udgivet to engelsksprogede albums og tre på dansk. Senest albummet Pas på pigerne i efteråret 2016.
“Jeg føler mig heldig over, at folk vil lytte til min musik og håber, jeg vil kunne blive ved med at spille musik for folk, der vil høre det. Jeg har en masse sange med i kufferten, når jeg tager på turne og spiller på festivaler, og jeg har en fælles historie med publikum. Jeg drømmer om at synge sangene med dem. Jeg ser op til folk som Kim Larsen og Thomas Helmig, der stadig kan samle folk, fordi de gennem musikken deler minder med publikum. Hvis folk vil, så kan de blive inspireret af det, jeg laver. Jeg er bare musiker – jeg er kommet for at underholde! Det er mit job. Det er det eneste jeg vil.”