Disse populære og klassiske sneakers er tilbage – og nu kan du købe dem med bedre samvittighed

De er tidligere blevet spottet på blandt andre Rihanna, Emily Ratajkowski og Justin Bieber. Skal de være din næste sneakers-investering?

S122_WL574EVG_Green_Leaf_HTT_Retouched_Photography_2_RGB

S122_WL574EVG_Green_Leaf_HTT_Retouched_Photography_2_RGB

© New Balance

Er du også en af dem, der sværger til sneakers? Så kan du godt reservere en plads i skoskabet til endnu et par. New Balance har nemlig netop relanceret en udgave, der både er et praktisk, klassisk – og endda et mere bæredygtigt valg.

Makeover af en klassiker

Mens nogle sneakers følger sæsonens tendenser, er andre modeller tidløse klassikere. Blandt sidstnævnte tilhører 574-modellen fra New Balance. Lige siden 1988 har skoene været et hit, og gennem tiden er de blevet blåstemplet af en lang række fremtrædende personligheder – lige fra Rihanna til Justin Bieber.

Nu har New Balance givet den klassiske model en makeover i form af nye farvekombinationer og mere bæredygtige materialer. Modellen er den samme, som vi kender fra de originale sko, men til forskel fra tidligere 574-modeller kan den nylancerede udgave bryste sig af at leve op til brandets miljøfremmende initiativ The Green Leaf Standard.

Initiativet skal fremme brugen af materialer, som er mindre belastende for miljøet. For fodtøj er kravet, at minimum 50 procent af skoens øvre del består af materialer, der reducerer miljøbelastningen ved eksempelvis at være lavet af genbrugsmaterialer eller ved at have en mindre miljøbelastende produktionsproces.

Er du også på udkig efter et nyt par sneakers til foråret og sommeren, kan du herunder shoppe skoene, som fås i en bred vifte af fine farver.