
En ærlig kampagnevideo fra Proenza Schouler
Liv Tylers gravide mave, en hemmelighed du ikke har hørt fortalt før eller et talent, som ikke er set udført så tæt på tidligere. Den er simpel, old school og lige i vores smag
AfHvorfor lave det hele så pænt, poleret og photoshoppet, når man i stedet kan være ærlig, rå og lade kollektionen tale for sig selv? Det er lige præcis, hvad Proenza Schouler har valgt at gøre i deres seneste SS15-kampagnevideo, som du kan se herunder.
Videoen er en moderne fortolkning af gamle analoge overvågningsoptagelser inspireret af taxi cab confessions, og omfatter samtaler og fortællinger i en ellers stille video helt uden musik, som vi typisk ser det i andre kampagnevideoer. I videoen ses personligheder som Liv Tyler og Chloë Sevigny fortælle en hemmelighed, fremvise et talent eller måske bare spise en sandwich, mens de kigger direkte ind i kameraet.
Den er både autentisk og virkelig – og så er kollektionen selvfølgelig slet ikke til at stå for og stjæler stadig alt opmærksomheden.