Endelig kan du få fingrene i Mansur Gavriel-skoene

Mansur Gavriel, designerduoen bag it-tasken, har gjort det igen – men du skal nok regne med, at skoene også bliver udsolgt ret hurtigt!

1 / 7

Mansur Gavriels it-taske så dagens lys i 2014 og straks efter blev den en ny favorit blandt både modeprofiler og forbrugere. Her var endelig en taske i smukt design og god kvalitet, der kostede under 10.000 kroner.

Siden da har newyorkermærket kun vundet mere popularitet, og Mansur Gavriels tasker bliver udsolgt på rekordtid hver sæson.

Nu udvider duoen bag succesen, Rachel Mansur og Floriana Gavriel, deres brand med lanceringen af en kollektion af sko.

Ligesom det er tilfældet med Mansur Gavriels tasker, kommer skoene i et hav af forskellige mix and match-muligheder med hele 320 mulige kombinationer. Der er fire modeller, fem forskellige hælhøjder, både ruskind og læder samt 16 farver, inklusiv kongeblå, blomme, lyserød og rød.

Måske duoens næste skridt bliver en tøjkollektion? Man har lov at håbe.

Mansur Gavriels skokollektion forhandles eksklusivt på Net-a-porter.com.

Klik dig videre i galleriet her for billeder af den nye kollektion.

2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7
Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev