Er du Hugo Boss' nye talent?

Drømmer du om at blive en del af modebranchen? Få drømmen til at gå i opfyldelse og deltag i W Magazine og Hugo Boss' nye talentkonkurrence

W Magazine og Hugo Boss præsenterer The Shot, jagten på det næste store talent inden for modefotografi.

Fotografer fra hele verden er inviteret til at deltage i konkurrencen om at skyde en modeserie til septembernummeret af W Magazine, samt en mulighed for at lave fremtidige fotoopaver for Hugo Boss.

“På W Magazine er vi altid på udkig efter nye talenter. At identificere nyt talent er en del af vores dna, og med The Shot ønsker vi at støtte næste generations modefotografer,” udtaler chefredaktør Stefano Tonichi.

For at deltage, skal du klikke ind på Wmagazine.com/submission og uploade tre originale billeder. Konkurrencen er åben for alle fotografer over 18 år.

Talentkonkurrencen løber fra d. 1. marts til d. 30. april, og til maj kåres den endelige vinder af en jury, beståede af Stefano Tonchi, Jason Wu fra Boss Womenswear, fotografmakkerparret Ines & Vinoodh, kurator Charlotte Cotton samt Senior Poto Editor på W Magazine Esmé René.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET!