Forudbestil Wood Woods Disneysamarbejde

Tidligere denne uge blev den spøjse og cool Disney & Wood Wood-kollektion præsenteret i Paris. Se mere her

Det er kun Wood Wood, der kan tage Disneys Mickey Mouse og strække ham, forvride ham og vise utallige billeder af den lille mus på designet tøj – ja, og så få det til at se cool ud. I onsdags fremviste det danske brand kollektionen i designbutikken Colette i Paris til en pre-launch med stor success.

Inspirationen til kollektionen er fundet i de helt gamle og klassiske Walt Disney-film fra 20'erne og 30'erne, hvor tegningerne var flade og skyggerne ikke-eksisterende. Printet har drengene fra Wood Wood gengivet på flere af deres signaturstyles til både mænd og kvinder, og den lille mus rammer alt fra caps og T-shirts til kjoler og nederdele.

Kollektionen har officiel launch 3. november, men du kan allerede nu forudbestille de fine styles på Woodwood.dk, hvor du også kan se hele kollektionen.