Gæst crasher Chanels catwalk – og Gigi Hadid redder dagen

Se videoen med den ubudne gæst, der sluttede sig til Chanels modelhær under modehusets storslåede show i Grand Palais

© Vogue Runway

Virginie Viard har netop vist sin første ready to wear-kollektion for Chanel under modeugen i Paris.

Showet var en succes, omend det ikke forløb helt som planlagt, da en gæst hoppede op på catwalken under den store finale.

Gæsten er siden blevet identificeret som komiker og Youtube-personlighed Marie S’Infiltre, og øjeblikket blev fanget på video af flere af de inviterede.

Sikkerhedsvagterne nåede ikke at stoppe den tweed-klædte komiker, men Gigi Hadid tog sagen i egen hånd og lykkedes med at gelejde den ubudne gæst ud i backstageområdet.