Ganni x Sophie Bille Brahe

Smykkesamarbejdet vi alle glæder os til har netop offentliggjort de fineste kampagnebilleder med lækre Nadja Bender i front. Se med her

Vi har før skrevet om det fine designsamarbejde mellem de to danske succesbrands, Sophie Bille Brahe og Ganni, her på Costume.dk, og nu er der endelig sat en dato for, hvornår vi kan få fingrene i de eftertragtede smykker, samt offentliggjort kampagnebilleder med ingen ringere end danske Nadja Bender i front.

Kollektionen, der består af fire smukke pieces i guldbelagt sølv, har de to kvinder, Sophie Bille Brahe og kreativ direktør i Ganni, Ditte Reffstrup, i fællesskab udformet med udgangspunkt i hver deres kreative baggrund, og med filmen 80'er-filmen 9 1/2 Weeks som det gennemgående tema.

Kollektionen består af en choker-halskæde, et armbånd, øreringe og en fingerring – alt sammen baseret på Gannis FW15-kollektion og med slangen som direkte inspiration, hvilket giver sig til udtryk i de smukke, svungne former, som går igen gennem hele kollektionen.

Kampagnen, som er skudt af London-fotografen Brett Lloyd, fremstiller smykkerne på fineste vis med smukke, danske Nadja Bender i front i et råt, industrielt setup.

Smykkerne vil være tilgængelige fra oktober 2015 i alle Ganni-butikker samt online på Ganni.com.