
Gigi Hadid er Topshops nye ansigt
Topshop har scoret den smukke Gigi Hadid til deres nye kampagne, og resultatet er supercool. Se de fine must-see billeder her
AfCostume.dk har før udnævt Gigi Hadid som en af de modeller, du skal holde øje med, og det er ikke uden grund. Den smukke models karriere startede allerede som 2-årig, og som 19-årig var hun ansigt for Maybelline New York, og havde allerede gået på catwalken for store modehuse som Marc Jacobs og Chanel.
Senest har vi set skønheden i Balmains populære AW15-kampagne i selskab med sin søster, og nu udvider modellen CV'et med endnu en kampagnescoring: Hun er det nye ansigt for Topshops AW15-kampagne.
Kampagnen er netop blevet offentliggjort med en serie af superflotte billeder skudt i London, og Gigi Hadid ser fantastisk ud.
Se et udpluk af de flotte billeder her: