Gigi Hadid spottet i Saks Potts

Den danske designduo Saks Potts har fået opbygget en celeber fanskare – og seneste tilføjelse er en af tidens mest eftertragtede modeller, Gigi Hadid

© Wenn.com

Det er gået hurtigt for 23-årige Barbara Potts og 24-årige Cathrine Saks, der tilsammen udgør Saks Potts.

Pels-pigernes design er blevet blåstemplet af alle fra Leandra Medine til selveste Beyoncé, og nu slutter endnu et kendt ansigt sig til fanskaren: Gigi Hadid.

Gigi Hadid er blevet spottet i en kort pels fra Saks Potts' splinternye Collection 8, der svarer til forår/sommer 2018, som netop er blevet tilgængelig på mærkets webshop. Jakken går under navnet Lucy Pink og er udført i hvid- og lyserødt-ternet fårepels.

Lucy Pink står til 7.995 kroner på Sakspotts.com.