H&M afslører nyt look fra Kenzo-samarbejde

Se endnu et look fra årets mest ventede samarbejde – en nyfortolkning af et ikonisk design skabt af modehusets grundlægger, Kenzo Takada

Siden H&M i maj annoncerede Kenzo som næste tilføjelse til deres populære designsamarbejder, har vi utålmodigt ventet på at se mere.

Første smugkig blev sluppet i slutningen af juli i form af tre billeder, der ikke overraskende afslørede, at Kenzos kendetegnende dyreprint også vil have en fremtrædende plads i samarbejdet med H&M.

Nu er det allerede tid til endnu et sneak peek. Det næste look er Kenzos kreative direktører, Carol Lim og Humberto Leons, nyfortolkning af et ikonisk design skabt af grundlægger Kenzo Takada. Looket består af en båndkjole i folklorestil med forskellige print fra kollektionen, og er båret af den 25-årige norske musiker Anna of the North.

Anna fik global opmærksomhed yidligere i år med sit nummer The Dreamer. Hun er, sammen med blandt andet Amy Sall, Juliana Huxtable, Oko Ebomo og Isamaya Ffrench, ambassadør for kollektionen og en del af Kenzo x H&M’s lookbook.

Kenzo x H&M lander d. 3. november.

0dfbc72a 9922 4ca8 93be 2cbd9a943c72 tdpxubwthd5po