H&M for dyrevelfærd

H&M har startet et samarbejde med dyrevelfærdsorganisationen, HSI, om at forbedre dyrevelfærden i modebranchen verden over

Det er ikke længe siden, at Jane Birkin ville have fjernet sit navn fra Birkin-tasken på grund af dårlige Hermés dårlige forhold for krokodiller – og Stella McCartney boytkottede en uldfarm, men de to fashionable damer er altså ikke de eneste, som sætter hårdt ind overfor uetisk behandling af dyrene.

Nu har H&M nemlig indgået et samarbejde med dyrevelfærdsorganisationen, HSI (Humane Society International), om at fremme den etiske behandling af dyr på tværs af mode- og skønhedsindustrien.

Formålet med samarbejdet er ikke blot at beskytte dyrene hvorfra uld og hår nedstammer, men også at forbyde kosmetiske forsøg på dyr.

"Dyrevelfærd er vigtigt for os i H&M, og vi ønsker at bidrage til et forbedret dyrevelfærd i vores branche, hvilket er, hvorfor vi forpligter os til ikke kun at forbedre os vores egne krav, men også til at arbejde sammen med HSI om at forhøje standarderne i hele industrien og globalt," fortæller H&Ms bæredygtighedsekspert, Madelene Ericsson.

"HSI er en globalt anerkendt organisation med lang erfaring inden for dette område, så vi tror, ​​det vil være en god partner til at presse på for forandring, og vi håber, at andre virksomheder vil blive inspirerede til at gøre det samme."

Centralt for samarbejdet er, at skabe politiske ændringer i lande over hele verden, såsom nationale lovgivningsmæssige forbud mod “mulesing“ (fjernelse af strimler af uld fra omkring ballerne på levende får) og tvangsfodring.

H&M vil også aktivt støtte #BeCrueltyFree-kampagnen mod kosmetiske dyreforsøg, støtte uddannelse og uddannelsesprogrammer samt øge bevidstheden hos både virksomheder og forbrugere.