H&M præsenterer årets sejeste samarbejde

Den svenske highstreetgigant er gået sammen med kultmærket Eytys om en cool og afslappet unisex-kollektion

© H&M x Eytys
1 / 10

Eytys har længe været elsket af kendere, men snart kommer det svenske kultmærke til at få en betydeligt større fanskare, da det er næste levende billede i H&M’s række af designsamarbejder.

Eytys kickstarkede sin succes i 2013 med unisex platformsneakers, og i dag har mærket udvidet til også at lave jeans, overdele, støvler og accessories. Det er selvsamme styles, som udgør kernen i samarbejdet med H&M, der også er unisex.

Grundlæggerne af Eytys er født i 80’erne, deraf navnet, og vokset op med 90’ernes gadekultur. Referencerne skinner tydeligt igennem i samarbejdet med H&M, der har et tilbagelænet udtryk med oversized silhuetter og minimal brug af mønstre og print.

“Med dette samarbejde håber vi at introducere H&M-kunder for vores designfilosofi af robuste og simple design, hvor funktion overtrumfer udsmykning, og hvor stil ikke defineres af køn. Kollektionen er indbegrebet af Eytys' idé om et unisex look, hvor der er blevet leget med løse silhuetter og chunky design – et look, du skal kunne føle dig selvsikker og godt tilpas i,” udtaler Max Schiller, Creative Director og Co-founder hos Eytys.

Farvepaletten består af flaskegrøn, gul, beige, kaki, mørkeblå, sort og hvid samt et slangeskindsprint, og hvert par sko kommer i en specialdesignet skoæske med et unikt print af maleren Zoe Barcza.

Kollektionen forhandles fra 24. januar.

© H&M x Eytys
2 / 10
© H&M x Eytys
3 / 10
© H&M x Eytys
4 / 10
© H&M x Eytys
5 / 10
© H&M x Eytys
6 / 10
© H&M x Eytys
7 / 10
© H&M x Eytys
8 / 10
© H&M x Eytys
9 / 10
© H&M x Eytys
10 / 10
Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev