Halima Aden er første model med hijab i Sports Illustrated Swimsuit
Fra en kenyansk flygtningelejr til en magasinforside skudt i Kenya. Den smukke model skriver historie med en fotoskydning i sit fødeland
AfDe seneste år har hijabs i stigende grad gjort deres indtog i den vestlige modeverden, hvilket først og fremmest skyldes den somalisk-amerikanske model Halima Aden.
I en alder af 21 år har den smukke model skrevet historie gentagende gange. Hun er blandt andet den første hijabklædte model på forsiden af Vogue og den første deltager med hijab ved skønhedskonkurrencen Miss Minnesota.
Nu skriver den smukke model igen historie som den første model med hijab og burkini i Sports Illustrateds årlige Swimsuit-nummer.
Halima Aden er født i en kenyansk flygtningelejr og flyttede til USA som syvårig. Derfor valgte Sports Illustrated, at den nye forside og billedserie skulle skydes på Watamu Beach i modellens fødeland, Kenya.
“Jeg bliver ved med at tænke på seksårige mig, der, i det her land, var i en flygtningelejr. Så at vokse op og leve den amerikanske drøm og vende tilbage til Kenya og skyde for Sports Illustrated – jeg tror ikke, det er en historie, nogen kan finde på,” fortæller Halima Aden til Sports Illustrated.
Se et par af de smukke billeder herunder.
