Højdepunkter fra New York - del 2
Modeuge: Tag med Costumes moderedaktør til Marc Jacobs-show, og kom med backstage hos Preen og Diesel Black Gold
AfSøndag 12. februar
Søndag aften var jeg (Costumes moderedaktør, Maiken Winther, red.) til Tommy Hilfiger-show sammen med prominente gæster som modellen Cory Kennedy og dj'en Mia Moretti.
Har du set første del af Costumes moderedaktørs, Maiken Winthers, dagbog fra New York? Se den her.

Town and country hed Tommy Hilfigers kollektion. Silkekjoler med print af fiskerreb og kabelstrik. Dobbeltradede frakker, kviltede ruskindsjakker og sexede nederdele.

Mandag 13. februar
Mandagen startede backstage hos Preen, hvor jeg var inviteret hen af Aveda. Aveda stod for håret til showet med Paul Hanlon i spidsen, og makeuppen stod Gucci Westman fra Revlon for. Her er det Gucci Westman, der lægger mascara på Alana Zimmer.

Smukke Nimue Smit er færdig i hårafdelingen og er rykket videre til at få lagt makeup. Bag Nimue ses det model-chart, der skal holde styr på, hvilke modeller der skal gå showet.

Modellerne har hver sit tøjstativ, hvor der er billeder af dem, og hvad de skal have på, og noter til påklæderskerne, så alle ved, hvad der skal ske. Der er ikke meget tid til at skifte mellem indgangene, så der må ikke gå noget galt.

Nogle af pigerne venter i mange timer, mens andre kommer i sidste øjeblik, fordi de har gået et andet show lige inden. Her er det Aline Weber, der hører musik foran sit stativ.

Preens efterårskollektion er fyldt med prints både af blomster og mere grafiske af slagsen. Søde bluser og jakker med skød og massevis af farver.

Fin i sort chunky sweater og flade Dr. Martens-støvler med en opsigtsvækkende neongul nederdel.

3.1 Phillip Lims AW12-kollektion er hovedsageligt holdt i sort og hvid - de stærkeste looks er de her.

Blomsterprint, farver og solskin. Det er minus 4 grader og kold blæst - men læg mærke til bare tæer i sandaler bagved. Det er aldrig for koldt til at være chik.

Tirsdag 14. februar:
Costumes moderedaktør, Maiken Winther, starter tirsdag morgen til Diesel-show. Essie Well read-neglelak, Balenciaga-solbriller, Cos-halstørklæde, Maison Martin Margiela-frakke og en Green Machine-smoothie, som lidt ligner kloakvand, men smager vildt godt.

Inden Diesel-showet var jeg et smut backstage - her er den amerikanske skuespiller Emmy Rossum.

Diesel Black Gold byder på plisserede nederdele, vinterstrik, cropped pelstoppe, leopardpels og massevis af skjorter.

Marc by Marc Jacobs dikterer casual chik til efteråret. Militær-referencer, voluminøse silhuetter og farven rød - alt tilsat flade støvler.

Pasteller en masse - med Proenza Schouler-taske og pels.
Læs også første del af Maiken Winthers dagbog fra modeugen i New York - klik her.
