
Holzweiler fletter fingre med Net-a-porter
Net-a-porter og Holzweiler er gået sammen om en eksklusiv kollektion, som kan købes allerede nu
AfDet norske brand Holzweiler og den luksuriøse online modedestination Net-a-porter.com er gået sammen om en eksklusiv 'see now, buy now'-kollektion i anledning af Copenhagen Fashion Week. Kollektionen blev tilgængelig for Holzweilers mange fans umiddelbart efter showets afslutning.
“Shop the runway-konceptet har stor betydning for fremtidens modebillede,” udtaler Susanne Holzweiler, medstifter af Holzweiler, og fortsætter:
”Det giver brands muligheden for at være mere her og nu, inkluderende og tilgængelige, og vi er meget taknemmelige over, at Net-a-porter har givet os muligheden for at være en del af denne bevægelse."
Kollektionen forhandles eksklusivt på net-a-porter.com.