J.W.Anderson leverer en af forårets flotteste kollektioner
Stjernedesigneren J.W.Anderson præsenterer den klassiske skjorte, som du aldrig har set den før, i samarbejde med Net-a-porter.com
AfDe fleste elsker en klassisk skjorte. Den er fast inventar i basisgarderoben og passer til enhver anledning.
Skjorten er et af de vigtigste items denne sæson, men ikke i klassisk forstand. Modehusenes forårskollektioner bød derimod på dekonstruktioner af skjorten, der blandt andet blev brugt som nederdel hos Altuzzara og som stropløs kjole med knots hos Joseph.
Genopfindelsen af skjorten er også omdrejningspunkt for en ny capsule-kollektion designet af J.W.Anderson for Net-a-porter.com. Her er skjorten blandt andet fortolket som kjole, nederdel og top.
Kollektionen lander i dag hos Net-a-porter.com og du kan se det hele i galleriet her.
