
Kenzo designer for H&M
H&M har løftet sløret for deres næste store designsamarbejde, som bliver med det franske modehus Kenzo. Læs alt om annonceringen her
AfAmira Høg Daimar
Modehuset Kenzo er i den grad blevet vækket til live, siden duoen bag Opening Ceremony, Humberto Leon og Carol Lim, tog roret i 2011.
Og nu skal designerduoen bevise, at de kan overføre deres talent til highstreet: Kenzo er nemlig annonceret som seneste tilføjelse til H&M’s populære designsamarbejder, der bringer luksusmodens glamour til masserne.
“Med samarbejdet med H&M ønsker vi at tænke stort, hæve barren og give alle i hele verden mulighed for at opleve den nye energi fra Kenzo,” udtaler Carol og Humberto om den kommende kollektion.
Kenzo x H&M lander den 3. november.