Køb Danmarks mest fashionable garderober

Shop Brasch-søstrenes og Lulu Henckels misundelsesværdige garderober hos Trendsales Collection

Vi har for længst udråbt danske Caroline Brasch som stilikon, og nu har du mulighed for at shoppe hendes garderobe via Trendsales Collection. Caroline sælger nemlig ud af gemmerne sammen med sin søster Frederikke Brasch, webshopejer Lulu Henckel, stylist Maria Angelova, blogger Michala Kjær og smykkedesigner Mai Manniche.

Shoppeportalen, Trendsales, har selv håndplukket disse fashionable it-piger og under navnet Trendsales Collection kan du shoppe deres stilsikre garderober, der blandt andet rummer sko, tøj og accessories fra mærker som Alexander Wang, Helmut Lang, 3.1 Phillip Lim og Pierre Balmain.

”Vi kan se, hvor høj kvalitet alle styles er i - især fordi noget af det eksempelvis kun er båret en enkelt gang til et fotoshoot eller modeshow. Fashionistaerne hos Trendsales Collection har, i kraft af deres status i modeverdenen, adgang til en masse styles, som kun de færreste - eller måske ingen andre - har haft chancen for at få fat på. Men med Trendsales Collection kan vi nu udbyde sjældne items til vores brugere. Og endda til rimelige priser,” siger Eva Kemp, underdirektør hos Trendsales.

Se alle de fine styles på Trendsales.dk - og pas nu på pengepungen piger.