Kom med til Københavns modeuge: dag 1
Se inspirerende streetstyle-looks og det bedste fra catwalken
AfKopenhagen Fur, der er sponsor af Copenhagen Fashion Week, åbnede onsdag eftermiddag officielt modeugen. Syv internationale designtalenter viste på Københavns Rådhus deres bud på pelsmoden til efterår/vinter-sæsonen.

Før Stine Ladefogeds show mødte vi Maria fra bloggen Styleintuition.dk og Costumes tidligere modeassistent Katharina, der blogger på S-u-s.dk.

To cool chicks på første række til Spon Diogo: sangerinderne Lene Nystrøm og Stine Hjelm Jacobsen.

Spon Diogo vandt årets prestigefyldte Max Factor New Talent Award-konkurrence. Det talentfulde danske mærke fik derfor sponsoreret deres show på Københavns Rådhus.
Læs mere om Max Factor New Talent Award - klik her.

Minimalistisk og skarp = Spon Diogo. Efterårskollektionen er hovedsagelig sort, men også rød og navy har sneget sig ind i Max Factor New Talent Award-vindernes AW12-kollektion.

Det er bidende koldt, men heldigvis er det stadig muligt at se chik ud. Se bare fashionistaen her, der holder varmen i lang frakke og hat.

InWear viste onsdag eftermiddag sin efterårskollektion frem i Secher Fine Art & Designs smukke lokaler i København. Til eventen gav Freja Loeb koncert.

Costumes chefredaktør, Rikke Agnete Dam, er blevet lidt vild med frakken fra Inwears efterår/vinter 2012-kollektion.

Jättecool svenske Acne har åbnet ny butik på Pilestræde 40 i København. Det blev fejret på modeugens første dag med reception i butikken og en fest.

Yde viste sine chikke cocktailkjoler frem hos Georg Jensen på Frederiksberg. Modellernes hår var sat af Marta Spizewska fra Wella.

Rützou har prøvet at stikke af fra Copenhagen Fashion Week og holde show i Stockholm. Nu er det danske mærke heldigvis vendt hjem, og onsdag viste Rützou sin AW12-kollektion frem på Københavns Rådhus. Enkle herreinspirerede blazere og frakker, chikke pencilskirts og løse kjoler med print.

Oh la la. Onsdag aften tog vi forbi Designmuseum Danmark, hvor der var fernisering på udstillingen Northern Women. Udstillingen består af billeder af 46 af de mest eftertragtede modeller fra de nordiske og baltiske lande (blandt andre danske Freja Beha og Louise P.), alle klædt i Chanel. Fotograf Peter Farago og stylist Ingela Klemetz Farago står bag billederne, du også kan se i limited edition-bogen af samme navn som udstillingen. Samtidig med udstillingen blev endnu en bog lanceret - Bare Moments med sort-hvide fotografier af modellerne. Udstillingen er nu åben for alle, så smut forbi Designmuseum Danmark, Bredgade 68, København K.

Den danske topmodel Caroline Brasch Nielsen, fotograf Peter Farago og stylist Ingela Klemetz Farago.

Costumes assisterende artdirector, Sacha Vincent Hansen, og Lotte Skovgaard Nielsen fra bloggen Thestylecavalry.com til Chanel-udstilling.

Sidste modeuge blev vi forelskede i Wackerhaus' forårsfine pastelunivers. Pastellerne fortsætter ind i efteråret og får selskab af brændte farver, sort og grå. Pænt.

Costumes moderedaktør, Maiken Winther, og assisterende moderedaktør Thora Valdimarsdottir til Wackerhaus.
