Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Se Sex and the City 2 før alle andre.

Kom til forpremiere på Sex and the City 2

Tag med veninderne og Costume, og se den længe ventede film før alle andre

Nu skal du ikke holde pinen ud meget længere. Med Costume får du muligheden for at se Sex and the City 2 allerede 28. maj - en hel uge før den danske premiere 3. juni. Og hvilken fortsættelse. Vi følte med Carrie, da hun styrtede ud af kirken i sin brudekjole fra Vivienne Westwood og kylede brudebuketten i hovedet på Mr. Big, efter han havde brændt hende af ved alteret. Og vi åndede lettede og lykkelige op, da han på ny friede til Carrie i det gigantiske walk in-closet med en blå Manolo Blahnik-sko i stedet for en ring. Den nye film afslører blandt andet, hvad der skete i 1980’erne, da Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda var unge, og om Samantha bliver hvid brud. Det kan du opleve, når Costume giver dig muligheden for at invitere dine tre bedste veninder med til forpremiere på Sex and The City 2. Indtag den røde løber iført stiletter og clutchen fyldt med Kleenex. Inden filmen vil I blive budt på en Smirnoff Cosmopolitan.

HVORNÅR:
Fredag 28. maj. Der vil blive serveret cocktails fra klokken 18, og filmen starter klokken 18.30.

HVOR:
Metropol, Vesterbrogade 1, København V.

BILLETTER:
90 kroner pr. stk.

BESTILLING:
Fra 6. maj klokken 10 til 28. maj på telefon 7013 1211. Du kan højst bestille fire billetter. Ved bestilling skal du oplyse, at det er til Costumes forpremiere på Sex and the City 2. Billetterne sælges efter først til mølleprincippet.

AFHENTNING:
Billetterne skal afhentes i en af Nordisk Films biografer senest syv dage efter bestilling.