Madonnas største hår-makeovers

Fra krøllet til glat. Fra kort til langt. Fra platinblondt til sort. Se Madonnas hår gennem tre årtier

1 / 21

Madonna er en af de stjerner, der har gennemgået flest forvandlinger gennem sin karriere. Ikke mindst, når det gælder frisurer og hårfarver. Fra platinblond sexbombe i corsage over et hindi-inspireret, sorthåret look og til stilfuld Stella McCartney-klædt diva. Se den 53-årige sangerindes mange forskellige hår-looks gennem tiden.

2 / 21

1984

Madonna begyndte sin karriere med en platinblond Marilyn Monroe-inspireret frisure, som hun siden er vendt tilbage til i forskellige varianter.

3 / 21

1985

Madonna har aldrig været bange for at spille på det uskyldsrene og lillepigede udtryk som her i hvid tylskjole med bløde krøller og bånd i håret.

4 / 21

1985

Hvem siger, man ikke kan skifte hårlook flere gange inden for et år? Madonna sprang allerede i 1985 ud i (eller tilbage til) brunette-looket. Samme år blev hun i øvrigt gift med Sean Penn.

5 / 21

1986

Til musikvideoen til Papa Don't Preach havde Madonna klippet håret helt kort og var igen tilbage til det platinblonde look.

6 / 21

1987

Måske ikke den frisure, Madonna har flest billeder af i sin scrapbog. Hendes naturlige hårfarve bliver mere end afsløret her, og selv den lyse affarvning er mere gul end platinblond.

7 / 21

1989

Det blonde hår har langt fra altid været velplejet og velfriseret.

8 / 21

1990

Det var som bekendt designeren Jean Paul Gaultier, der stod bag Madonnas legendariske outfit under Blonde Ambition-turnéen i 1990 og flere andre scene-outfits i perioden. Håret var enten krøllet på Madonna-måden eller som her: Skrabet tilbage i en hestehale - og forlænget med extensions.

9 / 21

1991

Året efter den fire måneder lange Blonde Ambition-turné var Madonna hovedrolle i dokumentaren In Bed With Madonna - som handlede om Madonnas liv under netop denne turné. Til premieren var håret forvandlet til en glamourøs, mårkhåret frisure.

10 / 21

1991

Kort er godt. I hvert fald i 1991 under Girlie Show-turnéen her iført et klassisk Madonna-outfit: Næsten ingenting.

11 / 21

1995

Satinbluse og satinbukser. Der er vist ingen tvivl om, at vi befinder os midt i 1990'erne, hvor Madonna modtager en af utallige priser i sin karriere - her til MTV Music Awards.

12 / 21

1997

Krøllerne er tilbage, men håret er knapt så blondt som tidligere.

13 / 21

1998

Et af Madonnas mest markante hår-makeovers var i 1998. Madonna var to år tidligere blevet mor til datteren Lourdes, og umiddelbart efter fik hun interessen op for østens Kabbalah-skole. Den åndelige forvandling kom til udtryk både på pladen Ray of Light fra 1997 med hitsingler som Frozen, men også i hendes stil og ikke mindst hårstil, som havde tydelige indiske referencer.

14 / 21

2000

Det sorthårede hår-look varede dog ikke længe, og snart var Madonna tilbage til en af hårklassikerne: De bløde, honningblonde Hollywood-krøller.

15 / 21

2003

...og så alligevel ikke helt. Popdronningen tog en smuttur tilbage til brunette-looket i 2003.

16 / 21

2005

Til premieren på endnu en dokumentarfilm om sig selv dyrkede Madonna et 1920'er-look med bånd om håret.

17 / 21

2007

00'erne var årtiet, hvor glattejernet for alvor blev populært. Også hos Madonna, da hun i 2007 lancerede sit design-samarbejde med H&M.

18 / 21

2008

Madonna med sin daværende mand, filminstruktøren Guy Richie, til premieren på Richies film Rocknrolla. Madonna er iklædt kjole designet af veninden Stella McCartney, og håret? Ja, det er såmænd endnu engang platinblond.

19 / 21

2009

Madonna har spillet med i flere film, og i 2009 mødte hun op til premieren på musical-filmen Nine med et mere voksent hårlook.

20 / 21

2011

I 2011 var håret igen helt glat, og Madonna gør sit bedste for at stråle om kap med sin ret så pæne teenage-datter Lourdes.

21 / 21

2012

I april i år lancerede Madonna sin første duft, og det gjorde hun naturligvis med rigtig god stil og velplejede, lyse lokker.

Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev