Der er masser af arrangementer, du kan deltage i under Copenhagen Fashion Week fra onsdag 3. august til søndag 7. august 2011. Og du behøver ikke at være spor VIP eller bedste venner med Bjørn Bruun eller Eva Kruse for at være med. Det sørger Copenhagen Fashion Festival for. Se, hvad festivalen inviterer til her:
Onsdag 3. august
Baum und Pferdgarten inviterer til te-selskab
Baum und Pferdgarten dækker op til et indbydende te-selskab a la Alice i Eventyrland hos Royal Copenhagen. Det 14 meter lange bord bliver et miks mellem Royal Copenhagens klassiske musselmalede stel, Musselmalet Mega og figurer blandet med elementer fra Baum und Pferdgartens eget feminine og skæve designunivers. Du kan se udstillingen onsdag, torsdag, fredag og lørdag under modeugen klokken 10-19 alle dage undtagen lørdag, hvor udstillingen er åben fra 10-17.
Sted: Royal Copenhagens butik på Amager Torv i København K.
...
Få makeup-looket fra catwalken
De to anerkendte danske kunstnere Wendy Plovmand og Lisa Grue signerer onsdag klokken 17-18 den nye bog Illustrations Now! Portraits i Taschen-butikken i København. Sammen med 80 andre internationale kunstnere har Plovmand og Grue lavet illustrationer af kendte personligheder som Karl Lagerfeld og Michelle Obama. Udvalgte kunstværker bliver desuden vist i butikken. Ønsker du at købe en signeret bog, er det muligt at reservere på forhånd, da der kun er et begrænset antal bøger til rådighed.
Sted: Taschen, Østergade 2A, København K.
...
Torsdag 4. august
Få 40 procent rabat på Rudolph Care
Torsdag kan du møde kvinden bag Rudolph Care, Andrea Elisabeth Rudolph, som giver personlig vejledning i hele Rudolph Care-serien. Prøv, duft, og spørg ind til produkterne. Torsdag får du også 40 procent rabat på hele serien fra klokken 15-18.
Sted: Illum, Østergade 52, København K.
...
Fredag 5. august
Kom i Paradis hos Topshop
Shopping og is på samme tid. Det lyder som Paradis. Og det er faktisk Paradis, for hvis du shopper hos Topshop fredag 5. august mellem klokken 14 og 19, så får du en gratis is fra Paradis, hvis du viser en gyldig kassebon fra samme dag. Men det er ikke kun fredag, Topshop forkæler dig. Både torsdag (klokken 14-18.30), fredag (klokken 13-19) og lørdag (klokken 12-17) spiller dj Roham da Mirz sprødt house-musik, og du kan blive fotograferet af Topshops streetstyle-fotografer. Er du blandt de første 200, der shopper for mindst 500 kroner, får du også et lækkert shoppenet.
Sted: Topshop, Østergade 34, København K.
...
Deltag i stiletløb
Glem alt om flade løbesko. Når der er modeuge, foregår løb naturligvis i høje hæle. Veet og Copenhagen Fashion Festival byder under modeugen op til stiletløb, hvor alle kan vinde fashionable præmier - blandt andet et par sko fra Holly Golightly, en cykel fra Eco2Bike, skønhedsprodukter fra Amazing Space, produkter fra Veet og meget mere. Kapløbet er på 100 meter og foregår på Amagertorv i København fredag 5. august klokken 17.30. Husk, du kun kan deltage i stiletter. Det er gratis at deltage. Du skal tilmelde dig på stilet@copenhagenfashionfestival.com inden 1. august 2011. Hvis du ikke har fået tilmeldt dig, kan du jo heldigvis stadig sagtens se løbet.
Sted: Amagertrov i København K.
...
Se modeshow
Oplev de nyeste trends fra Vero Moda, Only, Pieces og Jack & Jones. Tag forbi Vero Moda / Jack & Jones-butikken fredag eftermiddag klokken 16 og 18, og se et modeshow, der giver både damer og herrer en stilistisk update.
Sted: Vero Moda / Jack & Jones, Vimmelskaftet 36-38, København K.
...
Vind solbriller hos Ørgreen
Ørgreen København byder på champagne og giver dig mulighed for at vinde et par lækre solbriller, hvis du smutter forbi butikken fredag 5. august mellem klokken 18 og 21. Aftenen fortsætter på Zoo Bar, hvor der serveres kolde øl, mens de cool drenge fra Supershine kommer og spiller live klokken 21.
Sted: Ørgreen København, Store Regnegade 1, København K og Zoo Bar, Sværtegade 6, København K.
...
Smugkig på Acnes forår/sommer 2012-kollektion
Se, hvordan forårsmoden ser ud ifølge Acne, når det svenske mærke viser deres forår/sommer 2012 resort collection frem fredag klokken 19-21. Den nye kollektion handler ifølge Acne om ”en ung, downtown jeans-pige, der kolliderer med romantisk, historisk mode.”
Sted: Acne Studio, Gammel Mønt 10, København K.
...
Kom til fashionabel havefest
Mildred, Tonya, Jytte, Laurie og Muriel. Det er navnene på nogle af den danske designer Peter Jensens muser. Designeren har gennem hele sin karriere bygget sine kollektioner op over en særlig karismatisk person, en muse. Hos Designmuseum Danmark kan du fra 5. august til 30. oktober se en udstilling med muserne. Fredag klokken 16.30-17.30 kan du endda høre Peter Jensen fortælle om sin udstilling. Der er et begrænset antal pladser, så for at deltage skal du sende en mail til info@designmuseum.dk.
Sted: Designmuseum Danmark, Bredgade 68, København K.
...
Kom på forkant med forårsmoden
Tjek Diesels nye efterårs-kollektion ud, sluk tørsten, lyt til musik, deltag i konkurrencer, og få en goodiebag, hvis du er blandt de første, når Diesel fejrer modeugen fredag fra klokken 18-21. Du kan også høre om baggrunden for den nye kollektions denimstyles og -vaske, når Diesels Denim- og 5pocket-ekspert kommer til København hele vejen fra Italien.
Sted: Diesel, Købmagergade 19, København K.
...
Lørdag 6. august
Se David Andersens show