Modeuge i Swinging London
Costumes Anne Mønsted og Marie Vidø har spottet kendisser og været til Mulberry- og Acne-show
AfSøndag 19. februar
En invitation, der er svær ikke at få øje på: På hotellet lå en kæmpestor guldnøgle med sort sløjfe i silke fra Mulberry og ventede på at byde os velkommen til Mulberrys show. Hvad mon den giver adgang til...?

En af tidens mest hypede sangerinder og stilikoner Lana Del Rey hyggesnakker med model og it-girl Pixie Geldof på første række inden Mulberry-show - begge iført Mulberry. Mulberry har i øvrigt skabt en taske, The Del Rey, inspireret af Lana Del Rey. Den kommer i butikkerne til maj.

Skuespillerinden Michelle Williams, der er aktuel i filmen My week with Marilyn, så som altid yndig ud på første række.

En af Mulberrys smukkeste kollektioner nogensinde, hvor tekstur og lag på lag-styling var nøgleordene. Farverne var holdt i naturlige jordtoner med enkelte stærke farvestrejf. En kollektion spækket af stramme, shiny nederdele sat sammen med oversized sweatshirts, delikate blondekjoler og frakker i langhåret pels.

En yderst begejstret assisterende moderedaktør. Costumes Anne Mønsted i sweater fra Balenciaga, kjole og sko fra Acne efter showet.

"Hey Pixie, kig lige herhen." Vi mødte model og it-girl Pixie Geldof udenfor efter Mulberry-showet. I goodiebagen, hun har i hånden, lå blandt andet et guldark med klistermærker af nøgler og Mulberry-hængelåse og en delikat lille æske med chokolade-trøfler. Yum!

Omgivelserne ved Nicole Farhis 30-års jubilæumsshow var storslåede. Se bare det smukke gulv. Showet blev holdt på det viktorianske Londons Royal Courts of Justice, og kollektionen var blandt andet inspireret af kunstneren Gustav Klimt. Det så man i farverne, der spændte fra kobber på for eksempel kollektionens wedges til mos og forskellige toner af grå. Der var pencilskirts, hvide frakker i kraftig uld og maskuline-sweatre.

Costumes journalist og nyhedsredaktør, Marie Vidø, i forhallen efter Nicole Farhi-show i frakke fra Tiger of Sweden, taske fra Stella McCartney, jeans fra H&M og sko fra Tod's.

Fotograferne ved Topshop Uniques show stod samlet i et hjørne, og koret af deres stemmer nåede nye højder, hver gang en stjerne ankom ("Se her," "Smil", "Vend den smukke skulder herover.") Her er det en flittig modeugegæst it-girl og reality-stjerne Olivia Palermo i blomstrede Topshop-bukser, gul T-shirt og og sort jakke med fjerdetaljer. Nå ja, og perfekt velplejet hår.

Topshops eksklusive linje, Unique, viste en militær-inspireret kollektion til den moderne pige. Oversized veste og lange frakker i uld over minishorts, pencilskirts og sexede kjoler. Alt sammen tilsat ultrahøje hæle og en hat, der var en kombination af en baseball-hat og en fedora.

Tre ret så smukke ting ved London: Modellen Poppy Delevingne med Themsen og Tower Bridge i baggrunden. Poppys fine polkaprikkede stumpebukser er fra Topshop. De røde læber er en genganger blandt London Fashion Weeks fashionistaer.

Der var mange trin op til Acnes show, som blev holdt på toppen af en gammel lagerbygning. Showet var gåturen værd. Acnes vinter 2012-kollektion er fuld af kontraster og sammenstød mellem materialer, farver og former. Voluminøse frakker fik figur med brede, nærmest korset-lignende bælter i livet og overdrevne boxy sweatre var sat sammen med smalle bukser og nederdele. Som altid er det værd at tjekke skoene ud.
