H&M har holdt kortene tæt ind til kroppen, siden afsløringen af designsamarbejdet med Moschino. Men nu nærmer lanceringsdagen sig med hastige skridt, og det har fået highstreetkæden til at løfte sløret for samarbejdets lookbook, hvor du kan se hele den nye kollektion.
Kollektionen trækker på Moschinos arkiver med masser af bling-bling, en farvepalet beståede af sort, sølv og guld, samt utallige popkulturelle referencer.
Disneys velkendte karakterer går igen i flere design, og desuden pryder Moschinos velkendte logo en lang række styles, så hvis du altid har drømt om en taske, et par støvler eller en grafisk T-shirt fra det eksklusive mærke, er det nu, du skal slå til.
Se samtlige look herunder, og shop kollektionen fra 8. november.