
Ny Netflix-dokumentar om Chanel
Instruktøren bag The First Monday in May vil fortælle historien om det franske modehus’ haute couture-show
AfGør dig klar til at tilføje endnu en modefortælling til din Netflix-kø. Streamingtjenesten er i fuld gang med at skabe en ny dokumentarserie med titlen 7 Days Out, som får amerikansk premiere 21. december, og første afsnit handler udelukkende om Chanel. Det skriver WWD.
Filmen, der er instrueret af Andrew Rossi, manden bag Met Gala-dokumentaren The First Monday in May, følger Karl Lagerfeld og hans atelier i ugen op til Chanels haute couture-forårsshow 2018. Således kommer seerne bag kulisserne hos det traditionsrige modehus, hvor man er med fra forberedelserne i Lagerfelds studie i Paris til den storslåede showlokation Grand Palais.
Netflix har endnu ikke løftet sløret for, hvornår serien får dansk premiere.