
& Other Stories hylder mangfoldigheden
Det traditionelle syn på mode og køn udfordres af & Other Stories, der har 5 transkønnede i front for deres nye kollektion
Af“Modeverdenen omfavner transkønnede modeller, og det synes vi er godt. Men vi kunne ikke lade være med at spørge os selv, hvordan det traditionelle blik på mode ændres, hvis vi bliver ved med at have det samme hold bag kameraet,” udtaler Sara Hildén Bengston, creative director, & Other Stories.
Det er hemmeligheden bag & Other Stories nye capsule-kampagne, der denne gang er en hyldest til diversitet og individualitet i form af et fotoshoot med fem transkønnede, der udfordrer det traditionelle blik på, hvad mode og køn er.
Teamet bag kampagnen bestod af modellen Valentijn de Hingh og Hari Nef, fotografen Amos Mac, stylisten Love Bailey og makeupartisten Nina Poon, der alle er transkønnede. Sammen med & Other Stories præsenterer de en historie, der giver et nyt perspektiv på identitet og køn indenfor mode.
Den nye kollektion inkluderer blandt andet en parka, anorak, strømpebukser, nederdele og meget mere som alle inddrager elemeter fra sportstøj, der kombineres med ready-to-wear garderoben.