Pernille Teisbæk har lavet støvlerne, du vil gå i hele vinteren

Er du vild med Teisbæks stil? Og mangler du et par støvler til vinter? Så vil disse nok falde i god jord hos dig.

Screen-Shot-2020-09-21-at-09.46.17
© Pernille Teisbæk

Endnu engang har Pernille Teisbæk kastet sig ud i et desginsamarbejde med det italienske skomærke Gia Couture, som hun også lavede de fine mules med.

Denne gang har samarbejdet udmøntet sig i en Resort 2021-kollektion, hvor særligt én sko har gjort sig opmærksom på Teisbæks egen Instagram.

Det er selvfølgelig sæsonens populære sorte støvle med chunky sål, stilikonet har forsøgt sig med. Støvlen taler sig ind i en af sæsonens store skotendenser, hvor den tykke sål er uundgåelig, og med sit lange skaft samt udformning i læder er den samtidig et oplagt valg, når efterårets og vinterens faldende temperaturer for alvor melder sig.

Med støvlernes klassiske og tidløse udtryk er de en stilfuld tilføjelse til dit outfit, som du vil kunne bruge sæson efter sæson, og uanset om du er på udkig efter et par vinterstøvler i sort, brun, hvid eller grå, vil støvlerne falde i god jord, de kommer nemlig i alle fire farver.

Støvlerne er allerede udsolgt hos flere forhandlere, men du kan lige nu forudbestille dem hos Moda Operandi med levering mellem december og februar 2021.