Q&A: Se Sharin Foos cool favoritter

Hvilke designere er rockstjernen Sharin Foos yndlings? Og hvad dufter hun af? Få svarene her

1 / 10

Sort tøj, hvidt hår, kompromisløs cool. Den internationale indiestjerne Sharin Foo fra The Raveonettes fortæller om sine yndlingsdesignere, skønheds- og musikfavoritter.

2 / 10

Hvem er din favorit danske designer?

"Jeg har ikke én favorit, men mange. Og for at nævne nogle: Camilla Stærk, fordi jeg elsker hendes silhuetter og snit, som næsten altid passer godt til mig. Meget feminint, men altid med kant. Meget storby, sofistikeret og frækt. Baum Und Pferdgarten (billedet, red.). Det er så dejlig skandinavisk. Peter Jensen, fordi han laver kollektioner inspireret af Shelley Duvall og Meryl Streep. Lidt kontor og lidt konservativt, men fuld af overraskelser og altid et tvist. Sara Sachs/Moon Spoon Saloon. Fordi Sara er en sand kunstner. Næsten avantgarde, eksperimenterende og frygtløs. Fnubbu. Silke og cashmere, strik og print."

3 / 10

Hvem er din yndlings internationale designer?

"Maison Martin Margiela. Junya Watanabe, Rei kawakubo, Dries Van Noten, Jonny Johansson/Acne, Opening Ceremony for at nævne nogle. Miu Mius efterårskollektion, der er meget 1940’er inspireret, er jeg ret vild med (billedet, red.)."

4 / 10

Hvad har du senest opdateret din garderobe med?

"Pistol boots, den korte støvle fra Acne."

Støvler fra Acne til 2.895 kr. hos Acnestudios.com.

5 / 10

Hvilken plade har du senest købt?

"Jeg har lige købt den sidste nye med Dum Dum Girls, Only In Dreams. Sune (Wagner, red.) har produceret den, og jeg er utrolig vild med Dee Dee’s stemme og sangskriving. En lille smule Grace Slick, en lille smule Chrissie Hynde. Og en spændende kombination af skrøbelig og stærk. Poppet, men hudløs."

6 / 10

Hvad lytter du mest til?

"P.t. er jeg ret vild med Bob Dylans Theme Time Radio Hour. Det er radioudsendelser, som Bob indspillede i perioden 2006-2009. Hver udsendelse har et tema som “Money”, "Father”, “Flowers”, “Tears” og så videre. Det er helt hypnotisk at lytte til Bobs karakteristiske hæse stemme. Han er overraskende mild og altid cool. God musik og gode historier."

7 / 10

Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?

"Jeg kan godt panikke lidt, hvis jeg er løbet tør for Dr. Hauschka Rosencreme til ansigtet og min FRESH.HAIR fra Kevin Murphy, som jeg bruger som hårstyling-produkt. Og så er jeg meget glad for Shiseido’s Natural finish cream concealer."

Hvilken duft sværger du til?

"Jeg sværger ikke til én duft, men kan godt lide at bruge forskellige dufte til forskellige lejligheder. For nylig er jeg blevet ret vild med dufte fra Byredo, blandt andet Rose Noir og Pulp."

Rosencreme fra Dr. Hauschka til 199 kr. for 30 ml.

8 / 10

Hvad er det perfekte scene-outfit for dig?

"Sort, grafisk, nogle gange glitter, høje hæle, skørt og sorte strømper," siger Sharin Foo, der på billedet er i kjole fra Camilla Stærk.

9 / 10

Kom til koncert med Sharin Foo og Sune Wagner i december. The Raveonettes giver koncert i Kolding 1. december, i Århus 2. december, i Herning 3. december, i Odense 9. december og i København 10. december. Se mere info om koncerterne på Theraveonettes.com.

10 / 10

Psst... En af Sharin Foos favoritdesignere, danske Camilla Stærk, har tegnet The Raveonettes cover-ravn.

Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev