Redaktøren: Jeg ønsker mig disse jeans i alle farver

Mangler du et klassisk par jeans med en perfekt pasform? Costumes kommercielle redaktør, Clara Matz, har fundet det perfekte par på budget.

cm
© Clara Matz

Tendenser kommer og går, men et par velsiddende jeans er tæt på at være en nødvendighed i de flestes garderober.

Jagten på det perfekte par jeans foregår dog ikke altid uden problemer, da det kan være svært at vide, helt præcist hvad du skal gå efter, når der findes hundredvis af modeller på markedet. Mangler du det dér klassiske par, som har en løsere pasform og kan bruges til både fridage og på kontoret, har Costumes kommercielle redaktør, Clara Matz, dog et oplagt bud – og så er de endda budgetvenlige.

"Jeg elsker Samsøe Samsøes 'Riley'-jeans, som har referencer til 1990'erne og et fedt boyfriend-look. Derudover kan jeg godt lide, at bukserne er lavet af et lidt tykkere denimmateriale – det synes jeg giver en bedre pasform. Jeg ønsker mig bare et par i alle farver. Style bukserne med et par farverige ballerinaer eller et par lækre sandaler med lav hæl, og tilføj en basic t-shirt og en oversized blazer," siger Clara Matz.