
Rigby & Peller støtter brystkræftramte kvinder
Lingerikæden Rigby & Peller tilbyder gratis isyning af lommer til brystproteser hele oktober måned
AfThink pink
Oktober måned er lyserød måned, hvor vi verden over sætter fokus på brystkræft – herunder de ramte kvinder og deres pårørende. Et fokus, der ligger meget tæt på hjertet i den eksklusive lingerikæde Rigby & Peller.
Rigby & Peller har de specialiseret sig i at vejlede om bh-valg efter brystkræft. Det er nemlig meget individuelt, hvordan barmen ser ud efter et brystkræftforløb: Nogle kvinder har fået rekonstrueret et eller begge bryster, nogle er i venteposition til rekonstruktion, mens andre bruger proteser på det ene eller begge bryster.
Vejen mod at føle sig feminin igen
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med cirka 4.900 nye tilfælde om året. Du har måske selv haft sygdommen tæt inde på livet – selv taget kampen op eller været med på sidelinjen, da din mor, veninde eller fjernere bekendte blev ramt. Uanset hvad, så er lingeri for mange kvinder, det sidste de tænker på oven på en hård sygdomsperiode.
Hos Rigby & Peller har man imidlertid erfaret, at den rette bh er et led i processen med at finde sit til rette og føle sig feminin og godt tilpas igen.