Sådan bruger du den korte læderjakke

Få inspiration til, hvordan du bruger den cool jakke

13. august 2008 af Jette Sandbæk

En kort læderjakke er uundværlig i enhver garderobe. Du kan bruge den til stort set alt tøj og alle anledninger. Du kan bruge den over en yndig kjole for at skabe kontrast, og du kan bruge den til stramme jeans og skoletter for et gennemført råt look.
Hvis du ikke har en kort læderjakke i forvejen, har du altså lige fået en fantastisk grund til at gå ud og shoppe. Og bare roligt, hvis du allerede har én i garderoben, så er der jo altid plads til en ekstra, når det gælder noget så grundlæggende som en kort læderjakke.
Selvfølgelig er den korte læderjakke en favorit hos stilikonerne, og de bruger den til alt fra den røde løber til musik-festivaler.

Klik her, og lad Pixie Geldof (billedet) og mange andre stilikoner inspirere dig til, hvordan du bruger den korte læderjakke

Sådan bruger du den korte læderjakke:
- Brug den rå jakke til en yndig kjole med A-form for at skabe kontrast  
- Miks med højtaljede bukser, så dine ben syner ekstra lange
- Kombiner med stramme jeans og skoletter med nitter eller Dr. Martens for et gennemført sejt look
- Hold varmen i din korte læderjakke langt ind i efteråret ved at tage en tyk og lang cardigan under
- Hvis din læderjakke og dine bukser begge er mørke, kan du få farve ind i dit look ved at kombinere med farverige accessories som røde sko

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste