Sådan bruger du pailletter

Få shoppetips og inspiration til, hvordan du bruger de glimtende pailletter

12. november 2008 af Jette Sandbæk

"I love sequins, it must be the drag queen in me," (Jeg elsker pailletter, det må være min indre drag-queen) har skuespillerinden Sienna Miller udtalt. Og de små glimtende skiver er da også perfekte til at live ethvert outfit op. Pailletterne er uundgåelige til julens og nytårets fester, men du kan også sagtens snige dem ind i hverdagen, uden du kommer til at ligne en diskokugle, der er faret vild.

Sådan bruger du pailletterne:
- Få et glamourøst festlook med en kjole med pailetter. Tilsæt et par diskrete strømpebukser og enkle sko, så dit look ikke bliver for voldsomt.
- Få et casual festlook ved at tage en pailletjakke eller -bolero over en afslappet hvid T-shirt.
- Vælg en kjole med oversize pailletter for et sjovt twist, og bær den med en kort blazer.
- Tag en pailletjakke på til smokingbukser for en rocket stil. Lad dit hår være pjusket morgenhår for en gennemført stil.
- Få pailletter ind i hverdagen med et paillettørklæde.
- Tag et par pailletgamacher under en oversize enkel kjole for et funklende twist i hverdagen.
- Et par sko med pailletter giver dine jeans og din cardigan et festligt pift.    

Klik her, og få inspiration og shoppetips

 

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...