Se højdepunkter fra modeugen i New York
Alexander Wang og Marc Jacobs holder shows, Chloë Sevigny og Daisy Lowe sidder på første række. Se det bedste fra modeugen i New York
Af Modebranchen har ekstraordinært travlt i disse uger. Modeugen i København var knap ovre, før New Yorks modeuge gik i gang. De næste par uger er der modeuge i London, Milano og Paris. Så glæd dig til at se højdepunkter fra shows, og hvem der sidder på første række.
Men lige nu gælder det altså New York, hvor Diesel Black Gold netop har holdt show, og på første række sad blandt andre modellen Daisy Lowe.

Tirsdag 16. februar holdt Diesel Black Gold show, og efterårs- og vinterkollektionen er den første med den græsk-engelske Sophia Kokosalaki som designer på kvinde-delen.

It-designer Alexander Wang har gjort det igen. Hans efterårs- og vinterkollektion byder på masser af sort, korte blazere og veste, tykke strikkede benvarmere og chunky hæle.

It girl og tv-vært Alexa Chung (th.) og Mulberry-designer Emma Hill til Mulberrys præsentation.

Hele 2 gange faldt topmodellen Agyness Deyn på catwalken til et show til fordel for ofrene for jordskælvet i Haiti. Heldigvis lod den berømte model sig ikke gå på af sine fald, men grinte i stedet.

Til Diane von Furstenbergs show sad amerikansk Vogues chefredaktør, Anna Wintour, på første række med sin datter Bee Shaffer.

Gør dit udtryk lidt lettere - skift de sorte strømpebukser ud med et par grå som den 27-årige amerikanske skuespillerinde og model Devon Aoki.

Åh, Leigh Lezark, du er bare altid så cool. Den amerikanske dj går efter det enkle og skarpe look og undlader accessories.

Sex and the City-skuespillerinden Sarah Jessica Parker til Halstons show. Tidligere i år blev det afsløret, at skuespillerinden skal designe en kollektion i samarbejde med det luksuriøse mærke.

Danske Peter Jensen plejer at holde show i London, men i år viste han sin legesyge kollektion i New York. Nina Persson fra The Cardigans sang "Love" af John Lennon og "Solitaire" af Carpenters til showet.

Vi er ikke sikre på, at vi vil se lige som cool ud med et bælte lige under brysterne, men det virker for skuespillerinden Chloë Sevigny. Selvfølgelig. Kan den kvinde gøre noget forkert?

Alexander Wangs muse, modellen Erin Wasson, viste en casual og cool kollektion i hvid, grå og lavendel for mærket Erin Wasson x RVCA.

Blandt publikummerne til Diesel Black Golds show var den smukke model Amber Le Bon, der er datter af Duran Duran-sanger Simon Le Bon og model Yasmin Le Bon.

Gossip Girl-skuespillerinden Jessica Szohr pepper sit hvide og grå look op med et par røde sko.

Ralph Lauren viste en boho-chik-kollektion. Og du er endda så heldig at kunne se hele showet på video, hvis du klikker her.

Lacoste viste en kollektion fyldt med lækker strik, klassiske frakker og herreinspirerede bukser.
