Se stilikonerne klædt i hvidt
Hvid er en af forårets helt store farver - tjek, hvordan stjernerne får farven ind i deres outfits
AfOpdateret diva
Gør din hvide kjole klar til en aften ude med guldaccessories. Men hold dem enkle for at holde opdateringen moderne. Den amerikanske My Week with Marylin-skuespillerinde Michelle Williams forstår balancen.

Voksen girly
Sæt din hvide top til en sort nederdel, og du bevarer det feminine udtryk, men mister uskylden. Får farven til at gå fra girly til voksen - ligesom den engelske skuespillerinde Emma Watson. Den sorte nederdel giver også den hvide top plads til at udfolde sig i al sin 3D-kreativitet - en stor tendens.

Køligt
Skift din sorte blazer ud med en hvid. Den er mindst lige så skarp, hvis du vælger den helt simpel, lang, smal og bredskuldret. Kan endda se skarpere ud, fordi den skærer igennem alt det sorte - som baggrunden skal være. Fransk Vogues chefredaktør, Emmanuelle Alt, i vanlig overlegen stil.

So sixties
Få det hurtigste touch af 1960’erne: Sæt hvide rundsnudede sko til din mini. Snart-superstar Lana Del Rey tager looket over toppen med hvide blomster i hår og hæklerier - og gør det dermed kitschy cool på den måde, den amerikanske sangerinde er mester i.

Spot on
Lad det hvide i dit outfit være en kilehæl. Man lægger mærke til dem, og du er med uden at skrige hvid. Med mindre selvfølgelig du matcher dem med en hvid buksedragt som den amerikanske sangerinde Gwen Stefani. Beviset på, at hvid lige løfter de fleste styles fra casual til sofistikeret.

Atletisk
Peace. Den brasilianske supermodel Gisele Bündchen i forårets kombination af sport og hvid. Nettop, bred snøre i bukselivet, løst hår og trænede arme. Hvid er den ultimative sportsfarve, sort er den ultimative fashionfarve - a match made in heaven.

Svedigt
Hvid kan både være sexet og rocket. Den amerikanske sangerinde/skuespillerinde Juliette Lewis er begge dele, når hun kaster en slå om-kjole på på hov det er morgen-måden og mikser den med mørke øjne, mørke negle og et par uforudsigelige slidser.
