Soulland lancerer kvindetøj
Langt om længe lancerer det populære herremærke en kollektion til kvinder! Vi har helt eksklusivt fået lov til at vise billederne af Soullands første kvindedesign, som du kan se her
AfDanske Soulland har nydt stor succes siden lanceringen i 2002. Og selvom Soulland altid har været målrettet herrerne, har det genkendelige sløjfelogo og de farverige print også fundet vej til flere kvinders garderober.
Nu imødekommer Soulland efterspørgslen og udvider med en kvindekollektion. Udgangspunktet er at skabe en viderefortælling inden for Soullands univers, og derfor skinner mærkets store fokus på print, kvalitet, samt kombination af klassisk og moderne også igennem i den nye kvindekollektion.
Soullands første kvindekollektion er blevet til i samarbejde med den amerikanske kunstner Charlie Roberts, der tidligere har skabt illustrationer for mærket, og resultatet er et humoristisk print med tulipaner, som ryger cigaretter.
Endvidere markerer kvindelanceringen første skridt mod en ny måde at sælge tøj på for Soulland, da kollektionen ikke vil følge den traditionelle modekalender.
Kvindekollektionen forhandles på Soulland.com og i flagskibsbutikken på Gammel Kongevej 41 i København fra 7. maj.
Vi har helt eksklusivt fået lov til at vise de første billeder af Soullands kvindekollektion, som du kan se herunder.



