Spon Diogo er årets nye designtalent
Spon Diogo har vundet årets prestigefyldte Max Factor New Talent Award
AfTillykke til Spon Diogo-designerne, Rui Andersen Rodrigues Diogo og Mia Spon, der netop har vundet den prestigefyldte Max Factor New Talent Award for deres skarpe og cool designs.
Derfor vandt Spon Diogo:
"Med deres minimalistiske og skarpe stil har Spon Diogo et fantastisk potentiale og deres designtalent bliver styrket for hver sæson. Spon Diogos kollektion har en klar afsender og en stærk international appel. Tøjet er sensuelt og forførende og tilsammen udgør de forskellige styles en stærk og sammenhængende kollektion," siger jurymedlem og udviklingsdirektør for Copenhagen Fashion Week, Anne Christine Persson.
Til højre: jakke fra Spon Diogo til 4.800 kr. og kjole fra Spon Diogo til 5.700 kr.

Vinderen af Max Factor New Talent Award blev fundet ved en kombination af stemmer fra fashionistaer som dig (tak til alle jer, der har stemt) og en jury bestående af udviklingsdirektør for Copenhagen Fashion Week, Anne Christine Persson, Costumes chefredaktør, Rikke Agnete Dam, designer Mads Nørgaard, makeupartist Mina Ingerslev og brandmanager fra Max Factor og Protecter & Gamble Geneve, Peter Schoenlebe. Max Factor sponsorerer nu Spon Diogos modeshow på Københavns Rådhus under modeugen i februar 2012. Værdien er 150.000 kroner.
Gaia og Christian Westphal var også nomineret til årets New Talent Award.

Spon Diogo finder deres inspiration i storbyen.
"Vi går rundt i byen for at finde inspiration. Byen som univers - modsat 'på landet'. Vi inspireres af kulturby-rummet med al dens forskelligartetheder," har designer- og kæresteparret Rui Andersen Rodrigues Diogo og Mia Spon tidligere i år udtalt til Costume.

Hvad er udgangspunktet for jeres efterår/vinter 2011-kollektion?
"Udgangspunktet for kollektionen er en hypersensuel kvinde, som hviler i sig selv. Kvinden vi har portræteret, klæder sig i tunge sensuelle uldfrakker og korsetter, ikke i et mandligt spejlbillede, men snarere som en forlængelse af sit eget spejlbillede," siger designerne Rui Andersen Rodrigues Diogo og Mia Spon.

Frakke fra Spon Diogo til 4.850 kr. hos Nagpeople.com
Du kan blandt andet shoppe Spon Diogo hos Nag Store, Pilestræde 47, København K. Find nærmeste forhandler på telefon 33 93 88 30.
Tidligere vindere af Max Factor New Talent Award: Veronica B. Vallenes i 2011 og Wackerhuas i 2010.
