Tillykke til vinderne af Den Gyldne Pelsnål

Den Gyldne Pelsnål 2009 er blevet uddelt - i år til hele tre talentfulde design-teams. Se vinderne her

13. november 2009 af Costume

Ikke én, ikke to, men hele tre talentfulde danske design-teams vandt i går (torsdag 12. november) Den Gyldne Pelsnål 2009. I år var konkurrencen nemlig for første gang udvidet til både at rumme beklædningsdesignere, tekstildesignere og industrille designere.
Og vinderne af Den Gyldne Pelsnål 2009 er:
- Alexander Sehested og Louise Fenger Hvilsted fra Designskolen Kolding vandt kategorien beklædning for deres fortolkning af eskimoens beklædning.  
- Stine Mørkholt Hasling og Helene Holm Sparwath fra Designskolen Kolding vandt i kategorien tekstil med værket Under Water Fur.
- Heidi Bernhardt og Kamilla Louise Jørgensen fra Teko vandt i kategorien industrielt design med værket Pels i lange baner.

Klik her, og se de vinderne.

Hver kategori havde sit eget fagkyndige dommerpanel. Dommerne af kategorien beklædning var Sarah Skarum, journalist på Berlingske Tidende, Bjørn Bruun, kreativ direktør for Bruuns Bazaar, Ulla Linneman, modejournalist på Børsen og Patrizia Venturelli Christensen, marketingdirektør for Kopenhagen Fur.
Dommerne af den nye kategori tekstil var Anne Axholm, kommunikationschef for Dansk Mode & Textil, Pia Finne, chefredaktør i Dansk Tekstil Union og Patrizia Venturelli Christensen, marketingdirektør for Kopenhagen Fur.
Og endelig var dommerne af den nye kategori industrielt design Erik Rimmer, chefredaktør for Bo Bedre, Mette Barfod, chefredaktør for RUM, Poul Madsen, CEO for Normann Copenhagen og Patrizia Venturelli Christensen, marketingdirektør for Kopenhagen Fur.

Er du blevet nysgerrig, kan du heldigvis se vinderens design og de nominieredes ditto fredag 13. november til søndag 15. november fra klokken 10 til 16 i DGI Byen, Bygning 55, Staldgade 55, København V. Entré er gratis. God fornøjelse.

Måske er du interesseret i ...

Seneste