
Vila i nyt samarbejde
Vila indgår et designsamarbejde med franske Valentine Gauthier
AfI år kan Vila fejre sit 20 års jubilæum, og det må man sige, at de gør med manér. De laver nemlig i den anledning et samarbejde med franske Valentine Gauthier - en designer som Costumes modejournalist, Tilde Mariann Andersen, netop har fremhævet i vores guide til hemmelige shoppesteder.
Den Paris-baserede designer Valentine Gauthier er kendt for sine prints, forkærlighed for silke og highend materialer, og for at lave items, der kan bæres både dag og nat. Hun siger selv, at hun vil bidrage med følgende til samarbejdet: "En Paris-chik følelse. Parisienne kvinder ønsker at være i stand til at gå ud om aftenen, i det samme tøj de bærer på arbejde, og denne cool tilgang til det chikke er, hvad jeg har trukket ind i arbejdet med Vila."
Kollektionen vil bestå af 10 items i silke og uld med prints og udført i luksusmaterialer - men stadig til rimelige priser. Kollektionen kommer i et begrænset antal og kan købes i Vila butikker og på Vila.com fra 11. oktober.