
Wackerhaus tager en pause – træt af modebranchen
Den danske modebranche har taget en uheldig drejning, som får Wackerhaus til at trække stikket
AfWackerhaus har været en del af det danske modebillede siden 2003, men det er slut nu – i hvert fald midlertidigt.
Kvinderne bag det danske mærke, Trine Wackerhausen og Christine Schertiger, har besluttet at tage en pause, og dermed bliver SS16 den foreløbig sidste kollektion fra Wackerhaus.
En af årsagerne til deres beslutning skal findes i den drejning, som modebranchen har taget de seneste år. Butikkerne betaler ikke til tiden, og kunder vil ikke længere give fuld pris, men venter til varerne kommer på udsalg eller lagersalg.
Derfor har designerduoen brugt mere tid på administrative opgaver, frem for kreativ udvikling af brandet, og nu har de brug for at tage en pause, som forhåbentlig vil genskabe deres motivation og inspiration.