Her er de sko, du skal gå efter
Danmarks designere er enige: Dit fodtøj skal være anti-fashion. Få et overblik over næste sæsons største skotendenser
AfDa de danske designere i sidste uge viste deres bud på efterårsmoden, var der rørende enighed om særligt fem tendenser.
Det samme gjorde sig dog ikke gældende for det fodtøj, der blev sendt ned ad catwalken. Hvor de seneste sæsoner har vist tydelige skotendenser, såsom hvidt fodtøj og cowboystøvler, stikker efterårets sko i mange forskellige retninger.
Én ting var designerne dog enige om: Dine sko må ikke være kedelige. De må til gengæld gerne være flade, komfortable og anti-fashion, for at give efterårets feminine silhuetter noget tyngde.
Bliv inspireret af de danske designeres statement-sko herunder.

Ganni og Baum und Pferdgarten viste mere chunky fortolkninger af de seneste sæsoners cowboystøvle.

Munthe satsede på sneakers med totalprint af mærkets logo.

Cecilie Bahsen parrede sine eventyrlige prinsessekjoler med sorte sneakers.

Emilie Helmstedt præsenterede et samarbejde med sandalmærket Birkenstock.

Hofmann Copenhagen viste en træskossilhuet i gummi med farverige pelsdetaljer.
