
Modeugens bedste frisure er lettere end nogensinde at kopiere
Skønhedsredaktøren ser tilbage på en modeuge, hvor intet var, som det plejer – heller ikke frisurerne, men det er faktisk godt nyt for os alle sammen.
Af — 13. august 2020Modeugen plejer at være fyldt ud med hektiske catwalkshows men bød denne sommer i stedet på flere nytænkende alternativer til det traditionelle modeshow, som kun få mærker gjorde brug af i følgeskab med uvant god plads samt håndsprit og ansigtsmasker ad libitum. Alternativer som videopræsentationer samt et minimum af modeshows var dog ikke det eneste, der stak ud hos skønhedsredaktør Marie Alkestrup – hun bed også mærke i én bestemt slags frisure, som gik igen hos stort set alle brands repræsenteret ved Copenhagen Fashion Week.
No trend-trenden
“Hvor man under tidligere modeuger har kunne spotte tydelige hårtendenser på de mange modeller, der gik ned af catwalken med håret sat på præcis samme måde, gjorde det stik modsatte sig gældende i år. Næsten alle modeller havde fået lov at beholde håret i egne individuelle frisurer, som set hos Soulland, hvor store krøller blafrede i vinden side om side med stramme hestehaler og korte pager, og var håret flettet eller afbleget forblev det sådan hos Ganni, ligesom at man hos Designers Remix havde sat håret i forskellige skilninger, alt efter hvad der klædte den enkelte model bedst."